IKNR
International Knabstrupper Raceforening
Internationaler Knabstrupper Rasseverein
International Knabstrupper Breed Organisation
-EU-moderforbund for
  raceknabstrupperen
-Partnerskabsaftale med den
  Danske Stats Genresourceudvalg


       MEDLEMSKONTINGENT !!!!!!!!!!!!!!!

       Det har taget sin tid, men nu har kasseren fået nogenlunde styr på
       medlemslisten. Derfor vil I i den kommende tid modtage girokort for 2008
       med posten.

       Har I den 1. august stadig ikke modtaget noget, betyder det I desværre er
       forsvundet fra listen - og bedes derfor indsende jeres navn, adresse, tlf,
       email og om I ønsker at være passivt/aktivt medlem. (Årskontingent koster 200,-)
       Klik her for at indsende

AKTUELT
Ü Tilbage til forsiden
 
Beretning fra GF 2008.

Den 25 april holdt foreningen sin tredje generalforsamling. Utroligt nok foregik det i en munter og optimistisk stemning – for ærlig talt er der ikke meget at råbe hurra over. Springene er stadig store, og de sædvanlige forhindringer for vores muligheder for en normal avlsregistrering er der stadig. Dog er der i den seneste tid nogen, for hvem det er ved at dæmre. Forundringen over at man ikke må bevaringsavle en gammel dansk hesterace, er tiltagende.

Valget af ny bestyrelse forløb smertefrit ( se den nye sammensætning under kontakt). Gennemgangen af året havde mest vægt på vores arr. på Dorteaslyst.

Bestræbelserne på at få en Officiel Godkendelse går videre, men det blev besluttet at der skal udarbejdes en anvisning på hvordan vi overlever indtil vi får den status som tilkommer os. Se under punktet  ”Registrering/Avl”.

Problemet med at kasseren ikke havde udsendt kontingent i 2007 endte med at vi besluttede at vi ikke kan sende kontingent ud med tilbagevirkende kraft, derfor er man velkommen til at lægge et lille ekstra beløb oven i kontingent 2008, som bliver udsendt i juni måned.

Den efterladende kasserer er udtrådt af foreningen.

Vi har fået ny Webmaster, som i vil kunne se: Det er Kirsten Fougt som har kastet sig ind i bevaringsarbejdet med liv og sjæl.

Vort samarbejde med det nye Genressourceudvalg er positivt. Det mest positive er at de forstår problematikken – men umiddelbart er der ikke noget der tyder på at de kan trænge igennem det system de selv er en del af.

Der var ingen forslag til lovene – så alt fortsætter i sin gode gænge – og kære venner, selv om I syntes det er hårdt, så kan jeg love jer, at det her varer ikke længe. Forståelsen af, at det her er en fuldstændig åndsvag situation, siver lige så stille ind hos beslutningstagere.

De der begår den største fejl i denne sag er dem der modarbejder os heftigst – fordi når sagen inden længe ruller vil man opdage hvor egenrådigt det private firma som forvalter disse ting, har handlet i mange år – for at beskytte egne og venners interesser.

Hesteverdenens gøren og laden hviler nu udelukkende på EU lovgivning og det er der nogle der endnu ikke har opdaget – men det vil de komme til.

Lars Køhler/Formand
Ý